Kirken har sit navn efter den danske konge Knud den Hellige (1080-1086).

Kirken er antagelig opført i tiden mellem 1150 og 1200. Dato og år for indvielsen kendes ikke.

Kirkebygningen

Er i romansk stil, den består af skib, kor, apsis, tårn og våbenhus. Våbenhuset er den eneste del af kirken, der er bygget til senere (formentlig i slutningen af middelalderen). Tårnet er bygget samtidig med kirken, ikke som klokketårn, men som fæstningstårn.

Kirkens hoveddel, skibet, var oprindeligt ikke så højt. Murerne er senere forhøjet to gange sidst i 1906.

Kirkens indgange

Oprindeligt har kirken haft 2 indgange, en i syd for mænd og en i nord for kvinder. Den gamle kvindedør sidder endnu på sin plads; men indgangen er lukket til udefra. I 1981 fik kirken automatisk klokkeringningsanlæg og af hensyn til dette er der ikke mere offentlig adgang til tårnet.

Tage

Apsis er tækket med bly. Koret har nu tegltag; men under dette er der et massivt tungt stentag af silurkalk. Det holdes på plads af den udhængende gesims, der afslutter korets ydermure for-oven.

Skibet har oprindelig været tækket med egespån. I 1833 blev det erstattet af tegltag, og i 1889 blev teglene erstattet af zink.

i 1905 fik skibet sit nuværende skifertag. Også tårnet var oprin-delig tækket med tjæret egespån. Antagelig ved ombygningen i 1878, blev det belagt med bølgeblik. Ved kirkerestaureringen i 1976 fik det blytag. Våbenhusets tag er af tegl.

Døbefont

Døbefonten er sikkert lige så gammel som kirken. Den er af granit og hugget af 2 sten.

Til fonten hører et dåbsfad, der sættes oven på kummen ved dåb. Det er sydtysk arbejde, lavet omkring 1575.

Alter

Stammer fra 1596. Det indeholder billeder af Isaks ofring og Kristi korsfæstelse.

Udsmykningen stammer fra 1762; men farvelaget er ikke det oprindelige. Bortset fra nogle forgyldninger har altertavlen næppe haft andre udsmykninger. Farvelaget har senere været overmalet 3 gange, første gang formodentlig i1830’erne.

I 1972 konstaterede man afskalning i farvelagene. En undersø-gelse konstaterede 5 farvelag og nationalmuseets konservator tilrådede, at lade de 3 yderste fjerne, så bemalingen fra 1762 atter kom til syne. Det gjorde man så i 1977-78. Nu står den med den oprindelige bemaling fra 1762.

Prædikestolen

Stammer ligesom altertavlen formentlig fra 1596. Dens forside er i 4 fløje, der udgør de 4 sider af en regulær tikant. De 4 felter er omgivet af 5 karyatider, menneskelignende skikkelser, hvis kroppe består af frugter og drueklaser, måske en hentydning til Jesus ord: ”Den, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen frugt”.

I de 4 felter er der billeder af de 4 evangelister, fra venstre mod højre: Mathæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen.

På frisen ovenover er der malet en indskrift på latin: ”Søg Herren, mens han findes; kald på ham den stund, han er nær”.

Lydhimlen er realistisk malet med sommerskyer, og duen, der svæver under den, er et symbol på Helligånden, der ved dåben daler ned over Jesus i en dues skikkelse.

Prædikestolens bemaling er ligesom altertavlens fra 1762. Man mener, at denne udsmykning svarer nogenlunde til den oprindelige fra 1600-tallet.

Prædikestolen blev også restaureret i 1977-78.

Orglet

Orglet er anskaffet i 1955 og bygget af Frobenius. Det har 7 stemmer og pedal.

Kirkegården

Kirkegården har en udstrækning af ca. 60 meter på hver led. Gravpladserne på kirkegården blev i 1744 fordelt, så hver ejendom i Knudsker Sogn fik sit gravsted. Gravstedsretten, knyttet til sognets gårde er dog senere ophævet. Nogle af familiegravene blev omgivet med jerngitre. To af disse er af historiske grunde bevaret. På det ene af disse gravsteder er også de gamle gravsten bevaret. De fortæller en familietragedie om en kone, der mistede sin mand og næsten alle børnene i en ung alder.

Kirken er omgivet af et kampestensgærde, der i sin nuværende skikkelse er opført i 1855. Gærdet er på den indvendige side støttet af en jordvold. Øst og sydsiden er forsynet med 44 binderinge, en for hver gård i sognet. Til disse ringe bandt man hestene, når man var kommet agende til kirke.

I kirkegårdsgærdet er der anbragt 4 låger en mod hvert verdenshjørne. Lågen mod nord svarer til den gamle kvindedør og minder om den tid, da kvinderne havde deres egen indgang til kirkegård og kirke.

I nyere tid er anlagt parkeringsplads til biler øst for kirken. Da trængslen af biler her blev for stor og biler blev parkeret langs syd- og nordmur – anlagde man i 2004 ved tilkøb af jord – en parkerings-plads yderligere vest for kirken samt gennembrød kirkegårdsgærdet og isatte vestlågen.

Sct. Knuds Kirke og kirkegård vidner som gamle kirker skal, om både fortid og nutid.

Vinduerne

I skibet har der antagelig været 3 små romanske vinduer af samme størrelse som det bevarede vest for de nuværende store. Der har været 2 i sydsiden og et i nordsiden. Desuden har der måske været 2 romanske vinduer i koret, et i hver side og et i apsis mod øst. Det er nu tilmuret, men man kan udefra se omridset.

Tårnet

Oprindelig har kirkerummet mod vest åbnet sig ind mod tårnets nederste stokværk gennem 2 små arkadebuer i kirkens gamle vestmur. Det gør den stadig; men foran de er der bygget en ny mur med én meget bred arkadebue. Den hviler tårnets østmur nu på. Der har oprindelig været trappeopgang til tårnets øvre stokværk fra tårnrummets sydvestlige hjørne. Trappeopgangen er nu udefra. Tårnet var som nævnt først bygget som fæstningstårn. Nu hænger der 2 klokker i tårnet. Den mindste er fra 1460 og bærer indskriften: ”Hjælp, Gud og Maria”. Den store er støbt i 1702 og har en manende indskrift:

Jeg råber højt og giver lyd.

Hid til mig kommer alle.

Foragt dog ej den saligtid.

I dag dig Gud mon kalde.

Våg op mit folk og tænk dig om,

den stund jeg for dig lyder.

Thi Herren snart vil holde dom,

når tordenklokken skrider.